Stenbideren

Stenbideren er god til lystfiskeri efter havørreder på Bornholm

Stenbideren – information om kystpladsen

Stenbideren er en kystplads imellem Klympen Strand og Levka. Her er tale om et 200 meter langt badekar, som starter bredt og bliver smallere mod syd og Levka. Bunden er mørk, stenet og fuld af variationer i dybden. Den perfekte havørredplads.

Pladsen besøges næsten ikke af nogen. De der kommer fra Levka-parkeringen, stopper typisk lige før Stenbideren ved en række sten der går ud i vandet. De der kommer fra Klympen stopper ca. 200 meter før ved en runding med sten, en skrænt, et smalt badekar samt mørk bund. (Kultippen)

Jeg kan anbefale at bruge større agn langs pladsen da det oftere end ellers er mest effektivt. Se en fiskevideo fra pladen her: Fiskevideo fra Stenbideren…

Område + parkering ved Stenbideren

Denne fiskeplads ligger imellem Klympen Strand og Levka. Strækningen er ikke mere end 2-300 meter lang.

Der kan parkeres her: Parkering

Gå til vandet og ca. 400 meter mod syd.

Tilgængelighed

Stenbideren er let at komme til og let at affiske. Man kan med fordel affiske hele strækningen fra land. Den egner sig både til fluefiskeri og spinnefiskeri og er særdeles børnevenlig.

Kystpladsen kan sagtens affiskes uden waders.

Fredningsbælter ved Stenbideren

Der er ingen fredningsbælter langs denne kystplads på Bornholm.

Årstider

Året rundt kan man fange havørreder ved Stenbideren – topsæsoner: Efterår, vinter, forår.

Anbefalede agn til denne fiskeplads på Bornholm

Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun/hvid, brun/sort, kobber, sort/rød, hvid/guld, neongrøn/gul/perlemor og alu. (Se videoen i linket længere oppe.) – på blink , kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer.

Læs om vinterfiskeri efter havørreder på Bornholm i denne artikel: Bornholm om vinteren…