Sandkaas Familiecamping i Allinge – overnatning i hytter, campingvogn, telt eller autocamper
Sandkaas Familiecamping – lystfiskeri
Sandkaas Familiecamping ligger lige ned til og i nærheden af, nogle af Bornholms bedste fiskepladser. Dette uanset om man vil fange havørred, fladfisk, sild, hornfisk, gedde, skalle, suder, aborre, ål, eller karpe m.fl.
Fra klipperne nedenfor campingpladsen kan der fanges havørreder. Det er ikke nogen hemmelighed, at der hvert år fanges flotte og blanke havørreder af campingpladsens gæster dernede. På grund af af det brakkede vand, som omgiver Bornholm, kan man sidde nede på klipperne med en prop og en regnorm med børnene, imens man venter på havørreden kigger forbi.
Både Tejn Havn og Hammer Havn er også kendt for havørreder, begge ligger indenfor 5 minutters kørsel fra campingpladsen.
Hammerhavn er også et glimrende sted at fange fladfisk, selv store og velsmagende pighvar kan fanges der… Det oftest ved udsejlingen i længere kast på 30-40 meter ud fra havnen. Alle andre fladfisk kan stort set fanges overalt i Hammerhavn.
Læs mere om det her: Lystfiskeri efter fladfisk…
Hammersø holder en god bestand af aborrer, skaller og gedder og kan køres til på kun 3-4 minutter.
Her på siden kan du læse om de mange spændende muligheder for lystfiskeri der er på Bornholm, og på den måde forbedre dine chancer for at fange fisk, når der overnattes på denne campingplads.
Overnatning på Sandkaas Familiecamping
Det er muligt at overnatte i lækre, behagelige hytter med bad og toilet, telt, autocamper eller campingvogn.
Er man et par, kan man prøve det hyggelige og romantiske Glamping-telt (Glamour Camping) Læs mere om den mulighed: Klik her…
Campingpladsen byder også på en overdækket swimmingpool, legeplads, udendørs fitness-område, en hyggelig café, samt meget, meget mere.
Sandkaas Familiecamping er placeret på Bornholms nord/nordøstlige del, hvor klipper, skove og små hyggelige havnebyer går hånd i hånd. Selve pladsen er velplejet og derfor også overskuelig. Som gæst mangler man intet. Det kuperede terræn giver nærmest området et sydenlandsk udtryk og stemning.
Adresse og info
Sandkaas Familiecamping – Poppelvej 2 – 3770 Allinge – Tlf.: +45 56 48 04 41 – Mail: camping@sandkaas-camping.dk
Hjemmeside: Sandkaas-camping.dk