Søer på Bornholm

Jari P.Søer på Bornholm er der forholdsvis mange af. Baseret ud fra hvor lille øen er, så byder Bornholm på et væld af fiskemuligheder i spændende søer og stenbrudssøer. Det er gratis at fiske i flere af søerne og end ikke statens fisketegn kræves.

Dog er statens fisketegn billigt og pengene går til et godt formål. Så selvom det er vedtaget at man flere steder må fiske uden, er det af flere årsager ikke helt hensigtsmæssigt. Søerne kan om nogen ikke klare et alt for højt fiskepres, for mange der hjemtager fisk. Så her er det netop vigtigt at udsætte fisk og/eller sætte fangstbegrænsninger. Når det ikke gøres, må man i stedet som lystfisker passe på søernes bestand af fisk.

Desuden skal man bruge fisketegnet, når man besøger kysten og havnene omkring Bornholm, så derfor er det anbefalelsesværdigt at købe det uanset. Det giver mere frihed.

Valget er dit.

Søerne byder på en væld af spiselige og ikke spiselige fiskearter. Gedder, ål og aborrer kan alle spises, men man bør ikke tage for mange med hjem. Tag hvad man kan spise på dagen, så er man godt på vej.

Karper, som også kan spises, er en invasiv fiskeart og er i mange søer udsat ulovligt. Hvad man vælger at gøre med denne smukke, stærke og for nogen, velsmagende fisk, er op til en selv. Med mindre andet er skrevet i reglerne for den enkelte sø.

Suderen er en af søens vigtigste fisk og ligesom gedden er den behjælpelig til at holde søerne sunde og rene. Suderen er ikke en god spisefisk og bør genudsættes med det samme. Men nyd synet af den når fanget, for den er smuk.

Skallerne er i nogle lande en fin spisefisk, men herhjemme spiser vi den ikke. Vi har en del mere delikate fiskearter i vores søer. Og indtil videre, nok af dem…

De mange søer på Bornholm er ikke alle offentlige. Flere private søer er at finde. Her er det lodsejeren af hver sø, som bestemmer hvem der må fiske i dem og hvem der ikke må.

Også 2 put and take søer er på øen. Den bedste af dem er klart Stenbrudssøen i Nexø. Fiskekort kan købes i grejbutikken på havnen i Nexø. Læs mere om Stenbrudssøen her på siden, under put and take søer på Bornholm.

Rigtig god fornøjelse med sø-fiskeriet.

Jari P.

Aborre fra Hammersø på Bornholm.

Hammersø

Fang gedder, skaller, aborrer, sudere, ål, karper og karusser…