Put and Take på Bornholm

Put and take-fiskeri på Bornholm.

Put and Take på Bornholm, minder på mange måder om det man også kan opleve på Sjælland, Fyn og i Jylland. Dog er der én sø der skiller sig ud. Det er Stenbrudssøen i Nexø. Søen er delvist brakvand og ferskvand og man kan fange sandart deri, som læner sig op ad Danmarksrekorden. Søen ligger helt ud til havet og er grundet sin generelle opbygning, absolut en af Danmarks smukkeste put and takesøer.

Derudover er der også karper, sudere, ål, skaller, aborrer og selvfølgelig regnbueørreder i søen. Nogle gange udsættes også guldørreder.

En stor gedde siges at husere i søen, en over de såkaldte, magiske 10 kg. Man kan selvfølgelig sige, hvilken put and take sø, har ikke et sagn om kæmpegedden, som ingen kan fange. Ikke desto mindre tilføjer den gennemgående myte/sagnet, et ekstra strejf af mystik og spænding under lystfiskeriet i søen.

I en anden put and take sø på øen, i den sydvestlige del, kan man også fange ørreder. Denne sø er mere almindelig af udseende, derudover også fiskemæssigt.

Begge søer er børnevenlige og velholdte.

Af/Jari P.

Put and Take på Bornholm – sådan fanges fiskene

Der er ingen tvivl om, at den mest simple, men også gamle metode, at bruge orm og prop, stadig er uhyre effektivt. Også når der fiskes put and take på Bornholm. Men i dag findes der et ekstremt stort udvalg af endegrej/fiskegrej til fiskeriet i fiskesøerne, som bogstaveligt talt, ingen ende vil tage.

Der er ingen tvivl om, at små blink fisket langsomt, kan være med helt oppe i toppen, samt fluefiskeriet med klassiske put and take fluer, samt nymfer m.m. også fungerer – endda med stor succes i de fleste tilfælde. Men ofte skal man fiske med det der passer til ens temperament.

Hat man lyst til at slappe af, kan man sidde med et prop og orm, eller powerbait fisket statisk nær bunden m.m. Vil man fange fisk og arbejde ihærdigt for det, får man i mange tilfælde mere ud af, at fiske søerne aktivt rundt, med blink, gummidyr, spinnere eller flue eksempelvis.

Der er ingen regler for, hvad der er bedst. Det er ligesom med alt andet lystfiskeri – efter alle andre fiskearter… Fiskene bestemmer hvad de vil have på dagen… Prøv dig derfor frem, ud fra dit behov og dine lyster.

Obs: Søen i den sydvestlige del af Bornholm, egner sig til fluefiskeri flere steder, hvorimod Stenbrudssøen på sin vis, kun har en side, hvorfra det kan udføres.

Læs meget mere om put and takefiskeri her: Put and Take-fiskeri i Danmark…

Andre fiskearter i put and takesøerne

Skaller, karper, sudere, ål og aborrer, kan alle fanges med regnorm. Suderne, skallerne og karperne, kan også fanges med majs. Ålene kan også fanges med agnfisk (skaller) i de bornholmske put and takesøer. Det samme kan sandarterne i Stenbrudssøen. Gedden ligeså.

Aborrerne er også glade for spinnere, mindre blink og jigs/gummidyr med vægtbelastet krog.

Læs meget mere om lystfiskeri efter sudere på Bornholm her: Suderfiskeri…

Put and Take på Bornholm – her kan grej og fiskekort købes

Man kan købe fiskegrej i Check Point Marine, kun 2 minutters kørsel fra Stenbrudssøen. I butikken kan man også købe fiskekort til søen.

Ved søen i Sydvestbornholm, kan man købe fiskekort ved søen: Vellensbyvejen, tæt på Lufthavnen.

Find grejbutikken i Nexø her: CP Marine i Nexø…

Vigtige ting at medbringe

Det kan være en fordel at medbringe sig et fangstnet, en krogløser samt en gokker/en priest til at slå fiskene ihjel med. Om sommeren er det en god idé, at medbringe en køleboks til fiskene.

Husk altid at have fiskekortet på dig, når søerne besøges.

Rigtig god fornøjelse med dit lystfiskeri i put and take på Bornholm.


Læs om Stenbrudssøen her: Put and take Nexø…