Antoinette Strand
Antoinette Strand er en af de bedre fiskepladser på Bornholm til fangst af havørreder. (Også en af de mest benyttede). Man kan fange havørreder her året rundt. Højsæson – efterår, vinter, forår.
Om sommeren er havørrederne nemmest at få i tale i aftenskumringen, om natten og tidlig morgen.
De mest givende agn er oftest større eller helt store blink eller kystwoblere. Havørrederne har det med at trække ind tæt under land i ly af mørket. Inklusiv overskyede dage i den koldere eller helt kolde tid på året. Når de er at finde tæt under land, er fluefiskeret også fangstgivende.
Er man til store havørreder, er Antoinette Strand et af Bornholms helt gode bud, trods sin placering i Rønne. Naturen er i særklasse og udover de mange hundeluftere og mennesker på gåtur langs stranden, har man ikke fornemmelsen af, at denne fiskeplads ligger inde i øens største by.
Område + parkering ved Antoinette Strand
Denne fiskeplads ligger i udkanten af Rønne mod nord.
Der kan parkeres her: Parkering
Tilgængelighed
Langs Antoinette Strand, er det muligt at fiske fra land. Har man waders på, får man dog adgang til langt mere af strækningen og kan nogle steder komme langt ud, så flere rev og tangbælter kan nås. Stranden består mest af sand og er nem at færdes på.
Fredningsbælter ved Antoinette Strand
Fredning ved Byå fra d. 16. september – 15. januar og helårs-fredning ved Blykoppe Å. For at se og læse mere – skriv Bornholm i søgefeltet i dette link: Fredningsbælter…
Årstider
Året rundt – topsæsoner: Efterår, vinter, forår.
Anbefalede agn til denne fiskeplads på Bornholm
Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, kobber, sort/rød – på blink , kystwoblere og fluer.
Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer.
Besøg også pladsen på den anden side af Rønne: Galløkken Strand…