Salenebugten Nord (“Den Flækkede”)

Salenebugten Nord

Salenebugten er er af de bedre fiskepladser, når det kommer til kystfiskeri efter storørreder på Bornholm. (Også en af de mest benyttede). Langs strækningen kan man fange havørreder året rundt, men efteråret, vinteren igennem og frem til sen forår er at foretrække.

Denne smukke bugt er omkranset af skov, bakker og klipper. Naturen er ekstraordinær og decideret overvældende, uanset årstid.

For at komme til fiskepladsen, når fredningsbæltet ved Bobbe Å er trådt i kraft, kan man med fordel parkere ved den nordlige parkeringsplads. Her går man ned at en trappe og en stejl sti mod kysten.

Område + parkering ved Salenebugten

Denne fiskeplads ligger få kilometer nord for Gudhjem.

Der kan parkeres i den sydlige ende af pladsen her: Parkering

Parkering i den nordlige ende: Parkering

Tilgængelighed

Ved Salenebugten nord for Bobbe Å er waders en nødvendighed. Dette for at kunne komme til vandet på den anden side af de sten og blæretangsbuske, som er få meter ude fra vandkanten. Der er sten på land og i vandet langs hele kysten.

Fredningsbælter ved Salenebugten

Fredningsbælte ved Bobbe Å fra d. 16. september – 15. januar. For at se og læse mere – skriv Bornholm i søgefeltet i dette link: Fredningsbælter…

Årstider

Året rundt – topsæsoner: Efterår, vinter, forår.

Om sommeren kan det være en fordel at fiske på denne plads om morgenen, samt henunder aften og endda om natten. Ved de to yderkanter af Selenebugten, finder man dybere vand, og der kan de fanges uanset tid på døgnet i sommerhalvåret.

Anbefalede agn til denne fiskeplads på Bornholm

Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, mild/mat orange (Ikke skarp), sort/rød – på blink , kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer


Læs mere om agn (kystblink og kystwoblere) til kystfiskeri efter havørreder på Bornholm: Fiskegrej til kystfiskeri på Bornholm…